![]() |
||
Hjort&Mikkelsen er nu fast leverandør til tre kommuner Med oprettelsen af en samarbejdsaftale med Roskilde Kommune omkring årsskiftet kan vi nu skrive ’fast leverandør til tre kommuner’ på vores visitkort. Det er vi stolte af, og vi håber, at flere danske kommuner vil vælge os som samarbejdspartner. Et nyhedsbrev for Roskilde Kommune, der kan lidt af hvert Hjort&Mikkelsen fik af Roskilde Kommunes Børne- og Kulturforvaltning til opgave at designe et nyhedsbrev til lederne. Kravet var, at nyhedsbrevet på én gang skulle kunne læses på pc-skærmen og kunne printes. Det var en ekstra udfordring, at Roskilde Kommune selv ville kunne oprette og redigere fremtidige nyhedsbreve ud fra samme skabelon. Designet skulle med andre ord være enkelt og samtidig interessant at se på - både på skærm og på papir. Formatet bruges nu også i andre sammenhænge Formatet og basisdesignet har efterfølgende vist sig så anvendeligt, at Roskilde Kommune nu bruger det i andre sammenhænge, hvor man har brug for at kunne kommunikere det samme materiale både på skærm og papir. Behovet for, at kommunikation kan læses på selve skærmen, er stigende, fordi flere og flere mobiltelefoner giver denne mulighed. Samtidig er det en klar gevinst for miljøet på den måde at spare papir til tryk. Samme platform til skærm og print At designe et nyhedsbrev kræver en del omtanke - især når det skal fungere på forskellige platforme. For eksempel kan det være vanskeligt at læse tekster opsat i spalter på skærmen, fordi det kræver, at man scroller op og ned i det vindue, hvor nyhedsbrevet åbnes. Og det kan gå ud over læsbarhed og brugervenlighed. Stor brugervenlighed Til gengæld har det elektroniske nyhedsbrev den fordel, at når man læser det på skærmen, får man adgang til forskellige former for interaktivitet. For eksempel kan man oprette bogmærker i dokumentet, eller man kan springe direkte til indholdsfortegnelsen. Man kan også indsætte et link i teksten, som - når man trykker på det - åbner i ens internetbrowser. På den måde kan man gøre læseoplevelsen både rigere og mere informativ. Enkeltsider i A4-format Hjort&Mikkelsen valgte at designe nyhedsbrevet som enkeltsider i A4-format med én bred spalte til teksten. På den måde er teksten let at scrolle igennem og læse. Derudover tilføjede vi en margen med plads til overskrifter, billeder og noter – alt sammen pakket ind i et enkelt og elegant design på basis af Roskilde Kommunes designmanual. Udsendes med mail Roskilde Kommune udsender nyhedsbrevet med en elegant og informativt opsat mail. Nyhedsbrevet kan åbnes via et indsat link, der downloader nyhedsbrevet til den enkelte brugers pc og automatisk åbner i en standard PDF-læser eller internet-browser. Ét telefonnummer til grafisk design, kommunikation og tryk Hos Hjort&Mikkelsen behøver man kun at ringe til ét telefonnummer, når man skal have løst en opgave fra start til slut – uanset om opgaven handler om grafisk design, tryk eller kommunikation. For vores kunder - som blandt mange andre tæller en række danske kommuner og offentlige virksomheder - har det lettet og optimeret det løbende arbejde med at udvikle og producere kommunikationsprodukter betydeligt. Simpelthen fordi færre leverandører betyder, at vores kunder sparer resurser på at indhente tilbud, finde de rette kompetencer og koordinere den enkelte opgave. Vi har netop udarbejdet et hvidpapir, der illustrerer, hvordan et samarbejde med os kan se ud. Hvidpapiret er især henvendt til offentlige organisationer, men kan med fordel læses af alle, der vil vide mere om et samarbejde med os. Download hvidpapir HER eDocDyret ændrer arkiveringsvanerne i Greve Kommune Arkivering op mod jul er bare ikke sjovt. Det kan vi vidst alle sætte os ind i. Men arkiverne for afsluttede sager bliver låst ved årets afslutning. Derfor må og skal arkiveringen være færdig til tiden. Den problemstilling oplevede Greve Kommune og kontaktede os derfor: Havde vi en idé til at gøre arkiveringen sjovere? I samarbejde med kommunikationskonsulent Kit Krogh-Christensen fra Greve Kommune - baseret på Kits originale idé - udviklede vi i fællesskab en kampagne med den lille vakse kommunikator eDocDyret. Historien om eDocDyret, der gerne ville nå hjem til jul eDocDyret ville gerne nå hjem til sin familie til jul og behøvede al den hjælp det kunne få til arkiveringen. eDocDyret kunne derfor i ugerne op til jul opleves både på internettet, som screensaver på arbejdscomputeren og på A3-plakater. Plakaterne var hængt op på strategiske steder op til kampagnestart, hvor man kunne møde det lille dyrs bedende blik og budskab. Det ændrede sig dog hurtigt til at blive både skælmsk og positivt, efterhånden som den korte, men effektive kampagneperiode skred frem. Til sidst troppede hele eDoc-familien op på skærmen med det lønlige håb, at far ville nå hjem til jul. Ud over eDocDyret var der ekstra hjælp at hente hos de nyudnævnte eDoc-ambassadører, der på en uhøjtidelig måde var med til at få eDocDyrets budskab formidlet til kommunens medarbejdere. Kommunen har aldrig før fået lukket så mange sager Kampagnen blev en succes. eDocDyrets mission lykkedes. Undervejs var der stor opmærksomhed på eDoc, og der blev lukket sager i en grad, som ingen havde turdet håbe på. Og ifølge Kit er hun endda selv begyndt at eDoc’e som en integreret del af sin hverdag. Som hun siger: - Det vidner i den grad om, hvor stor en effekt sådant et lille kampagnedyr kan ha’. SKI-leverandør: Skarpe priser og fokus på miljø Hjort&Mikkelsen er godkendt som SKI-leverandør (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S). Det kan være en stor fordel for kommuner og offentlige virksomheder, fordi de dermed kan undgå at sende opgaverne i det ellers lovpligtige udbud. Spar tid og penge ved at samle aktiviteterne En SKI-aftale giver også andre klare fordele. Ved at samle indkøb hos én leverandør i stedet for at sprede dem mellem flere leverandører opnås rigtig gode priser, samtidig med at det giver mindre administration. Vi stiller med en kontaktperson, som sætter sig ind i organisation, handelsbetingelser og procedurer, når der skal løses opgaver inden for grafik, tryk eller kommunikation. Få mere at vide om SKI-aftaler Det kan være svært at gennemskue fordele og ulemper ved en SKI-aftale. Derfor tilbyder Hjort&Mikkelsen vores kunder muligheden for at få et besøg af en konsulent fra SKI, så man kan få indsigt, råd og vejledning af en tredjepart. Ring og spørg efter Jens eller Per på telefon 46 33 34 35 for mere information. Miljø Vores konsortium med Fynske Medier/Svendborg Tryk betyder, at vi kan tilbyde vores kunder meget miljørigtige og konkurrencedygtige priser på tryk og printløsninger. Fynske Medier/Svendborg Tryk er blandt landets mest miljøaktive trykkerier og er miljøcertificeret efter ISO 14001. Det fordrer, at virksomheden hele tiden øger sine ambitioner for miljøet og årligt bliver kontrolleret af Det Norske Veritas. Fynske Medier/Svendborg Tryk har desuden licens til Svanemærket og køber og anvender FSC-certificeret papir. (Dermed støttes en skovdrift, der tager hensyn til plante- og dyreliv samt de mennesker, der lever i og af skoven). Hjort&Mikkelsen er med til at sætte Kolding på skinner Natten til den 1. februar skete der ting og sager i et Arriva-tog et sted i Vestjylland. Og hvad har det så med Hjort&Mikkelsen at gøre…? En hel del! Det er nemlig Hjort&Mikkelsen fra huset, der står bag det grundlæggende – og i nogle tilfælde det færdige – design af annoncerne. Den grafiske linie er unik i den forstand, at den ikke er der. Det eneste krav til annoncørerne har været, at annoncerne skal indeholde komtilkolding.nu – gerne meget i øjnefaldende og humoristisk. Men uden krav til farve, font, størrelse eller andet. Den fælles kampagne, der er sat på skinner af Koordinationsgruppen for Markedsføring og Turisme i Kolding (KOMAT), er desuden startskuddet til en videreudvikling af blog’en komtilkolding.nu. Den oprindelige idé med siden var, at koldingensere og byens gæster skulle fortælle om alle de ting i Kolding, som man ikke nødvendigvis finder på turistbureauets og andre kommercielle hjemmesider. Men nu rumsterer idéen om at gøre komtilkolding.nu til en egentlig byportal, der rummer alt om Kolding – for alle og ikke mindst skabt af alle. Hjort&Mikkelsen er også drivkraft i dette arbejde sammen med Business Kolding. Vi flytter vores jyske afdeling til House of Design i Kolding Hjort&Mikkelsen flyttede i oktober 2009 sin jyske afdeling til House of Design i Kolding. Det har, som vi havde forudset, vist sig at være en fantastisk mulighed for at danne netværk, både hvad angår kunder og muligheden for at trække på nogle af de rige kompetencer, huset byder på. De indbefatter alt lige fra kunstnerisk udøvende virksomheder, over produkt- og grafiske designere til iværksætter- og studentervæksthuset IDEA. House of Design er en del af Koldings store satsning på design, som også byder på etableringen af både en stor forskerpark i samarbejde med DTU samt visionen om en ny bydel, Design City. Vi er medinitiativtager til nyhedsmagasinet HoDSPOT fra House of Design Ud over at være del af et spændende kreativt miljø deltager vi også aktivt i markedsføringen af huset på frivillig basis. Bla. ved at være medinitiativtager til House of Designs nye Nyhedsmagasin HoDSPOT, som kaster lys over huset, dets beboere og design som helhed. HoDSPOT – Verden ifølge House of Design – vil udkomme seks gange om året, hver gang i en unik indpakning og design. Magasinet leveres både i en trykt udgave og i en udgave på nettet i form af en blog, som giver mulighed for at supplere indholdet løbende frem mod næste udgivelse. Første nummer er nu på gaden og kan opleves i en digital udgave HER HoDSPOT Bloggen finder du HER Besøg House of Designs hjemmeside og læs mere om huset HER Viking Markiser: Markedsføringen er nu på højde med produktkvaliteten Viking Markiser er en traditionsrig familievirksomhed, der gennem tre generationer og mere end 60 år har produceret markiser og andre solafskærmningsløsninger af høj, dansk kvalitet. Virksomheden kontaktede sidste år Hjort&Mikkelsen for at få markedsføringen op på niveau med virksomhedens produkter. Viking Markiser ønskede dels at positionere sig stærkere på det danske marked for solafskærmningsløsninger, dels at skabe en markedsføringsplatform, der afspejlede den høje produktkvalitet. En kvalitet, som både private kunder, virksomhedsdomiciler og nybyggerier har fået gavn af gennem mange år. Ny moderne identitet Hjort&Mikkelsen lagde ud med at udvikle en ny, moderne visuel identitet, der styrker Viking Markiser som brand. Opgaven med at opgradere markedsføringen har desuden omfattet en ny hjemmeside med ny, forbedret struktur, der skal gøre det lettere for brugere og besøgende at finde lige netop det produkt eller den information, de søger. Samtidig visualiserer den nye hjemmeside med en masse inspirerende billeder de mange produkter og løsninger til solafskærmning, Viking Markiser fremstiller. Se hjemmesiden her Derudover har Viking Markiser fået ny designlinje for blandt andet annoncer, brochurer og nyhedsbreve. |
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Vi flytter vores jyske afdeling til House of Design i Kolding |
|
|
Viking Markiser: Markedsføringen er nu på højde med produktkvaliteten |
Telefon +45 46 33 34 35
Roskilde
Skomagergade 8, 4000 Roskilde
Kolding
Skolegade 2D, 6000 Kolding